lørdag den 30. juni 2012

God Morgen

En rigtig sur dag truer med kuling og regn.

Fik en besked om at Bente nu var kommet til Skive midt nat efter en noget uventet hjemrejse. Hun måtte tage toget fra Kbh. til Skive i stedet for Norweigen til Karup. Surt men godt hun kom så langt.

Alt tyder på en dag under dæk med en bog, da det bare vælter ned med regn og alt er tomt på havnen.


  Lisbeth nyder ikke helt den uro der er ombord den første dag efter hun ankom i aftes.


Surt ser det ud og jeg kan love at det er det også . Men nu er det snart 2 mdr. siden jeg tog fra Fur og der har kun været 3-4 dage med sådan et vejr, så jeg skal vel ikke klage ?
 Det plejer at gå over igen og allerede fra imorgen lover de stille vejr igen med 3-5 sek./m. dog fra syd, altså imod, men vi får se.


Her et foto fra sidst på dagen det blæser stadig voldsomt med regn.

Der kom dog en lille opklaring, så vi vovede os en kort tur op i byen, men allerede inden vi kom tilbage var det blevet regnvejr igen.

En rigtig sur dag, men bogen er god.


 Mon vejrudsigten holder for imorgen, håber vi kan komme videre.

God Nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar