Idag er det skiftedag for besætningen.
En dejlig morgen med varme og solen titter frem engang imellem. Efter morgenmaden starter Bente med at pakke, da hun skal hjem efter 3 dejlige uger ombord, hvor vi har fået sejlet mange sømil og nydt det dejlige ro der er heroppe i skærgården med lyset døgnet rundt.
Bente klar til afmønstring.
Så er hun klar til afgang med bussen kl. 12.10 til Luleå Lufthavn, dejligt at have dig ombord, glæder mig til vi ses igen i August på Gotland. God Tur hjem.
Så er der igen kun katten og mig ombord. Der skal gøres lidt rent mm. inden Lisbeth kommer i aften med flyveren fra Stockholm.
Lidt trøste spise og rødvin er altid godt.
Vejret er ikke så dårligt, her solskin over Luleå Gästhamn med Bøvsine ret forude.
Hvem kan forstå dette ? Hænger i servicehuset ved vaskemaskiner. Fandt ikke ud af hvad "Att Öppna" betyder ?? De kære svenskere elsker opslag.
Efter rengøring og afslapning vandrede jeg op til busterminalen for at hente Lisbeth. Hun kom til tiden og vi fik os installeret ombord. Vinden er øget noget her til aften, og de melder nu kuling og regn.
Lisbeth fik sig installeret og vi fik et enkelt glas rødvin.
Fandt ud at Bente havde misset flyet i København, og sad i et tog mod Skive, da vi gik til ro. Må vente og høre nærmere imorgen.
God Nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar