1. Juli 2012, idag er det 2 mdr. siden jeg forlod Fur, utroligt som tiden flyver afsted.
Ved 2 tiden i nat blev det vindstille og da jeg stak hovedet ud her kl 3.30, var det blank vand, MEN også en tæt tåge som mødte mig, så tilbage til den varme dyne. Tåge har vi haft nok af.
Sådan så det ud ved 7 tiden, stadig meget tåge så vi venter lidt og ser hvad det udvikler sig til. Det samme ser det ud til at flere sejlere gør her til morgen.
Tågen kom dog som tågebanker så indimellem var det nogenlund klart vejer og stadig ingen vind.
Klokken 8 var det dog blevet mere klart og det ser ud til det lidt vind som kommer fortrænger tågen, så vi kaster los og sejler mod Piteå.
Afsejling fra Luleå, lidt diset men ikke noget der kan genere os, da hele turen ned mod Piteå er indenskærs med mange koste.
Lisbeths første dag på søen efter en noget ublid velkomst ombord i Lule¨med regn og kuling. Det er dog køligt p.g.a. den tågedis som stadig kommer og går i løbet af dagen.
Dette er det værste tåge vi mødte på vores vej, tror aldrig jeg helt vænner mig til det. Kort efter begyndte solen dog at brænde tågen væk, og der kom lidt varme samtidig, herligt.
indsejlingen til Piteå er lang 6-7 sm. med stærk modstrøm i de 2 snævre løb, men det er næsten, som at være på hjemnme bane, da vi jo var her for ca. 14 dage siden på vej mod Haparanda.
Grunden til at vi sejler ind til Piteå er at vi har fået anvisning på et sted i udkanten af byen, hvor det skulle være muligt at få vore gasflakser byttet, håber det lykkedes imorgen.
Endnu engang mødte vi 2 svenske sejlere, som vi har truffet indtil flere gange, men de var så "fanget" her da broen var i stykker, og den skulle de have åbnet p.g.a. af deres mastehøjde.
Her i aften kommer der lidt sol og varme, så vi kan spise ude, håber det holder, selv om de nu lover op til 13 sek.m. fra SO og regn igen i nat.
God nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar