SOL
Så ser det ud til at sommeren kommer igen !!!
Det er en noget andet verden vi kommer op til idag, og der er også varme i luften. SKØNT!
Der luftes ud efter dage med tågedis og koldt vejr, er alt ved at være klamt. Vi er den sidste af de 5 gæstebåde som forlader havnen, dog for motor ud af indsejlingen til Norrsundet.
Det kan godt give stof til eftertanke, når vi havde sejlet her igår uden at se ret meget, endnu engang er GPS`s kommet til sin ret.
Da vi kom ud af indsejlingen satte vi sejl selv om der var et meget let vind kunne vi holde 2-3 knob, så vi bestemte os for at "drive" videre mod Söderhamn. Vi søger dog indenskærs hvor det er muligt, da vinden er kold uden for skærgården. Dejlig driver sejlads i sol og varmere end vi har set de sidste dage.
Söderhamn skærgård er rig på mange skær, men bestemt også på store sten, som lige "titter" op over overfladen. En hyggelig skærgård at sejle i og vi passerer mange forskellige bygninger, som denne hvor det nærmest er en lille karnap der er bygget ,på ud i fjorden.
Da vi nærmer os Söderhamn bliver det kun en lille kanal, som viser sig at være en Å, som løber igennem byen.
En meget hyggelig indsejling det sidste stykke som er sejlbar indtil gæstehavnen, som har plads til 8 gæster.
Det ser ud til at være en hyggelig by, her Åèn, som løber gennem byen. Gæstehavnen ligger på ventre bred overfor de meget fine gamle bygninger.
Udsigten vi har agten ud fra vores gæsteplads, FLOT.
Udsigtstårnet som er et vartegn for byen.
Vi skal blive i Söderhamnl i hvert fald til søndag, da Jytte og Bente kommer lørdag aften. Gert og Jytte vil så fortsætte mod Nordkap i bil, medens Bente påmønstrer til en noget fortjent ferie ombord på Bøvsine.
Så de næste på dage skal vi lige have gjort lidt rent og ryddet op ind der kommer piger ombord.
Ser frem til at besøge Söderhamn de næste par dage og se pigerne lørdag aften.
Det blev en dag, hvor vi kunne fornemme sommeren, håber den bider sig fast. Den svenske vejrudsigt lover det de næste 14 dage.
God Nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar