torsdag den 28. juni 2012

Hård vind i nat, som har rusket godt i riggen.Godt vi er i sikker havn og ligger i læ.

I dag skal vi have vasket, fundet søkort over Finland, gas ( det lykkedes garanteret heller ikke her, fundet busstationen, da Bente skal flyve fra Luleå imorgen.r
Efter vi havde fået alle de praktiske ting klaret, vandrede vi op i byen og fandt nemt busstationen, som er tæt på havnen. Derfra fortsatte vi til Kulturhuset hvor der også er et godt turistkontor, med mange gode informationer. det var også heldig der var en lille cafe med kaffe og kager til. Næste stop var jagten på gas, igen igen igen uden held, må nok satse på at få dem fyldt op i Piteå. På turistkontoret havde Bente fundet ud af at der skulle være en offentlig koncert i Norr Hamn kl 19, så det søgte vi efter.


Domkirken i Luleå set fra Norr Hamnen.


Store laks til salg i fiskebåd fra Juksøen.


Vi fandt også koncerten og blev underholdt i en time med kaffe og småkager, men det var blevet lidt koldt så straks efter koncerten var slut, søgte vi ind i den nærliggende restaurant og fik en god afskedsmiddag..


Undervejs tilbage til havnen kom vi forbi dette skilt, kan ikke modstå fristelsen til at tage fotos af alle de skilte som vises i Sverige. HVEM kan være i tvivl om at dette er bryggkanten ???


Endnu en, ved ikke hvad skuret betyder ??

Efter en dejlig dag og aften, tidlig til ro, da Bente skal have pakket og med bussen kl 12.10 imorgen.
God Nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar