tirsdag den 26. juni 2012

Endnu en dejlig morgen, selv om der er enkelte sorte skyer omkring os og meget svag vind.


 Efter at vi havde handlet lidt i Norrkust Marina, som ejer vigen/havnen, fik vi pakket det sidste sammen og her forlader vi den rolige vig. Vi skulle om i havnen for at tanke diesel inden vi forlader Båtskärsnäs.


Medens vi venter på betjening, ser Bente sig lidt omkring på havneområdet.


Vejret skiftede hele tiden fra vindstille til kraftig vind. Vi bestemte os for at sejle ind til Hindersöen, hvis vi kunne se nogle farled på GPSèn, da der på de ældre kort, stadig advares mod ikke opmålede områder, og der SKAL vi ikke. Vi kunne ikke finde nogen farled som vi stolede på, så bestemte os for at sejle 7 sm. mere ned til Lövskær som ligger ca. 7 sm. udenfor Luleå. her en noget kraftig sort sky, mon vi undgår regn og blæsten som normalt følger med ?


Vi nåede lige ind i Lövskær Hamn inden regnen kom, blæsten havde vi fået nogle minutter tidligere. Dejligt at komme ind inden det vælter ned med regn.


Aftensmaden består af aspargessuppe og pandekager, ikke dårligt.


Vores beholdning af brød er også ved at slippe op, så Bente fik lige bagt et rugbrød.

Til ro her i Lövskær med regn og blæst, og stadig næsten alene i den store havn.

God Nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar