lørdag den 21. juli 2012

Det har regnet i nat, og det ser noget vådt ud det hele. Det gode er, at det er ophørt da vi kommer ud  af posen og i løbet af kort tid skinner solen og alt bliver tørt igen.

I dag meldes der om kraftig vind fra NV, 7-12, og ved fyret udenfor er der p.t. 8-9 sek/m. så da de melder lidt aftagende venter vi nogle timer og ser om det holder stik.

Klokken 12 er det aftagende til 6-7 ude ved fyret og jeg snakker med sejlere fra Vaasa som skal hjemover, og har set noget lignende på deres udsigt, så klokken 14 tager vi afsted.


Afsejling fra Kristinestad, med gummibåden på slæb.


På vej ud fra Kristinestad kommer vi forbi denne flotte bygning som ligger ved trafikkajen, men der er ikke meget trafik mere, så den ser lidt forfalden ud.

Inden vi sejler udenfor skærgården bliver storsejlet rebet, det er nemmere at rebe ud end skal til at rebe i grov sø. De første 4 sm. udenfor, skal vi et godt stykke til søs for at komme fri af skærene og her møder os en noget grov søgang.


Grov søgang i Bottenhavet.


Ungerne kravler sammen i bunden og gætter kryds og tværs og sover lidt.


Jeg skal da vist snart klippes, det må kunne lade sig gøre i Finland.


Så til søs,.


Efter at være til havs er det altid rart at komme ind bag de yderste skær. Her er der dog ikke meget plads, og det er vigtigt hele tiden at vide hvor man er.


Denne slags rev/skær eller sten ligger og lurer overalt. Ingen grund til at blive grundejer her.


Langt inde bag skærene kommer gæstehavnen, Merikarvia, og der er KUN en gæstesejler, endda en svensker. De fortalte at servicehuset er åbnet mellem 8 og 22 og strøm på kajen, alt kvit og frit. Det er jo ikke så dårlig service.


Alle er meget sultne efter en 6 timers frisk sejlads og klokken er næsten 21 inden vi spiser til aften.


Flot nye servicebygninger på havnen.


De sidste stråler forsvinder og vi kravler til køjs.
God Nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar