God morgen.
Vi havde bestemt at sejle videre idag, hvis vejret var fint og inde i havnen var der faktisk vindstille her kl. 06.30. Vejrmeldingen sagde op til 7 men aftagende længere sydpå.
Inden afgang havde vi også en aftale om, at vi skulle have morgenmad, da vi havde en 10-12 timers sejlads foran os. Planen er at sejle til Raumo, en tur på ca. 50 sm.
Undervejs skulle vi udenskærs 3 gange, det kunne godt give lidt meget søgang.
Endnu et af de lumske rev, på vej ud af skærgården.
Det var en noget grov søgang der mødte os ikke kun første gang vi kom udenskærs, men ALLE 3 gange. Vi så ikke meget til aftagende vind.
Selv i høj søgang, er der tid til en sang. Ret grov søgang.
Men så er det skønt at komme indenskærs igen. En noget søtærk besætning der er ombord.
Udkigsposten er også på plads, ser ud til han nyder jobbet.
På vej indenskærs er der ikke altid megen plads.
Her skal vi også igennem.
Men det er trods alt rart hvert gang vi kommer indenskærs til den forholdsvis rolige søgang.
Koste er der også rigeligt af her.
Det sidste stykke ind til Raumo, er en hyggelig skærgård med en masse øer hvor der er feriehytter på de fleste. Dog er det her som andre steder umuligt at find ind til øerne p.g.a. sten og rev overalt.
Søkort over indsejlingen til Raumo. Vi valgte gæstehavnen som ligger lige til venstre for R i Raumo.
I det sidste stykke før vi nåede ind til broen gik vi på nogle sten, da jeg kom på den forkerte side at de koste som IKKE var i søkortet. Ingen undskyldning. Vi bumpede lidt frem og tilbage uden, at kunne komme fri. Det lykkedes dog at få storsejlet op og få Bøvsine krænget, så vi kunne sejle de ca. 4 mtr ud på den rigtige side af kosten. ØV ØV, der skete dog ikke nogen skade, men sikkert der ikke er mere bundmaling hvor kølen havde ramt stenene.
Til kaj i Raumo. Havnen var ikke særlig hyggelig, et værft med megen rod. Samtidig fandt vi ud af, at der var langt ind til byen. Lå ved siden af en sejler fra Vaasa, som var på vej hjemover fra den Stockholmske skærgård, han roste heller ikke havnen, men som han sagde hvis vi sejler før kl 9, slipper vi for havnepenge. Snakkede noget om at sejle i Finland med alle sten og skær. Hans eneste kommentar er : I Finland sejler man KUN indenfor farledet for at være sikker. Jeg kan kun give ham ret.
Sije og Magne tog på opdagelse.
Fandt dem dybt inde i havnen, (de havde fået lov) mellem sivene. Havde fundet en død fugl, og havde sunget lidt for den.
Godnat billed fra havnen. Vi bestemte os for at sejle videre imorgen til Nystad, da her var trist.
Udsigten forude.
Sejler imorgen tidlig.
God nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar