mandag den 9. juli 2012

Vejrmeldingen her til morgen lover aftagende vind fra  middag, så jeg går lidt frem og tilbage om det er nu eller jeg skal vente nogle timer med afsejling fra Sikeå.


Klokken 09.10 er der afgang fra Sikeå, der blæser en let vind fra NØ, håber ikke der er for grov sø når jeg kommer ud af fjorden.


På vej ud af Sikeå fjord.

Da jeg kommer fri af land, er der en lidt frisk vind og grove dønninger men de kommer agten fra, så det bliver til en rutschetur sydpå. Utroligt der ikke er flere sejlere på vandet møder kun 2 sejlere og nogle mindre motorbåde, det burde da være højsæson nu.


Flagene vajer i den friske vind.


Og en pibe "tobak" er altid godt.


Kysten her i Vestre Kvarken er utroligt forreven med mange skær og det ligner mest, som at nogen har revet kyst linien fra nord mod syd. Her skal man ikke komme for langt ind under land. Vinden frisker istedet for at aftage, men det giver ikke de store problemer under sejladsen.


Efter 7 timer er jeg fremme ved indsejlingen til Umeå Hamn, som ligger ca. 15 km. fra byen og kaldes Holmsundet. Det er der mange havnebyer her langs kysten som ligger langt fra selve byen, det skyldes at byerne er vokset omkring elven/åen, som ikke er sejlbar idag, så der nu er anlagt havne helt ude ved kysten.


Bøvsine ved kaj i Holmsundet. Vinden har de sidste par timer tiltaget til hård vind og de lover nu 10-15 sek.m. godt jeg er kommet i havn.


Dejligt klubhus med totalt overvågning, af alt hvad der sker på havnen.


Lidt militær er der også, men dette området er spærret af.


Under min aftenvandring i havneområdet undrer det mig, at her står utroligt mange både på land, selv om vi nu er inde i ferietiden. Mange ser dog ud til at havde stået der MEGET længe og ser misligeholdt ud. Her kan måske hentes en billig båd hvis nogen har lyst.

Til ro med Bogen. God nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar