onsdag den 18. juli 2012


God morgen klokken er 5, og vi er på vej mod det åbne Bottenhavet. Ungerne sover som aftalt, Magne har dog søgt ned i min afdelingen, og det nyder han.

Vi havde aftalt at vi ville sejle langt idag, og så starte tidligt så vi kunne komme i havn i ordentlig tid. Vinden var perfekt fra NV og en let vind.


Betina navigerer perfekt uden om alle sten og skær, nogen steder er der masser af vand, men ikke langt fra store sten og klipper.


Som her langt til søs, ligger de store sten og lurer, nogen over andre under overfladen. Skærgården her er så anderledes end noget jeg har sejlet i tidligere, en masse sten, ikke som andre steder skær og øer.


Ungerne kom også op efterhånden, men flyttede soveposer og tæpper med udenfor, og nyder sejladsen.


 Magne forsøger at forklare Betina noget, om hun forstod det vides ikke.


Der bliver også tid til kryds og tværs.


Her ankommet til Kaskinen, en stor meget forladt by, viste det sig senere, da vi travede op for at finde indkøbs muligheder mm. Der var dog en is kiosk forlyder det, men med mega dårlige vafler.

Vejret var igen idag dejligt med sol og varme, men da der var strøm i havnen, samt en del trafik af mindre både, kunne ungerne ikke komme ud at sejle i gummibåd, og Magne forsøgte at fiske uden held så det blev dømt til en meget dårlig havn. Derfor bestemte vi os for at sejle videre imorgen, til Kirstinestad som kun ligger omkring 18 sm herfra. Der skulle være større muligheder end der er her.


 Lige bag os sejlede der en kabelfærge over til Eskildsø, det mente Magne måtte være en god ting som sparede på brændstof. Men den lavede en del støj både når den gik til kaj og når den sejlede.


Alle ombord var meget trætte efter en lang dag, så det blev ikke sent inden der blev ro ombord. Her den lille kabelfærge i baggrunden.


Aftenstemning mod nord .
God nat.

2 kommentarer:

  1. Hej Kurt
    en lille hilsen fra en gammel Dolle kollega. Det ser ud til at være en fantastisk tur du/I er på. Sjovt at følge det på afstand.

    Fortsat god vind!
    mvh
    Preben

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Preben.

      Hyggeligt at høre fra dig, håber i har haft en god ferie, privat og hos Dolle, så i alle er klar til nye udfordringer.
      Jeg nyder turen 100% og er nu kommet til Nystad i Finland, derefter over Åland til Estonia. Regner med at være hjemme medio september.
      Hils alle omkring dig.
      mvh
      Kurt

      Slet