God morgen.
Endnu en dag med megen blæst fra V/SV og truende regnskyer.
Undersøger busforbindelser fra Byxelkrok ud på Øland, men det ser håbløst ud. Det ender med, at vi bestemmer os for tage på cykeltur op på nordspidsen af Øland.
Kort over Ølands Nordre Udde.
Op langs vestkysten kan vi se nogle tunge regnbyger kommer ned over Blå Jungfru, håber de bliver derude.
Vestkysten nord for Byxelkrok er fladt med kalksten, næsten hele vejen op nordpå.
Her kan vi se Lange Erik, fyret som vi kom forbi på søsiden, da vi kom fra Gotland. Her fra landsiden ud over Grankulla Vigen.
Fiskebro i bunden af Grankulla Vigen.
Længst ude på NØ spidsen finder vi frem til Naturreservatet Trollskogen, som er etableret og drives af Sveaskog. En fantastisk udstilling af naturen, og der er gjort meget for at børn også, kan se og røre ved det hele. Dejligt sted, men ingen kaffe eller is, ØV.
Turen fortsatte så ned sydpå med en cykelsti, indtil vi fandt frem til en kæmpestor campingplads ved Böda Sand.
Her er dog ikke mange gæster, men en is kunne da købes. Her er bl.a. en 8 km. lang sandstrand med det fineste sand.
På vejen tilbage til Byxelkrok, kom vi forbi en snog. Så ud til hovedet var blevet klemt, så der var ikke meget spræl i den.
Efter mere end 30 km. var vi tilbage på havnen, efter en dejlig tur rundt på den nordlige del af Øland. Vinden var nu også aftaget lidt, men kun for en kort tid, da den igen tiltog og med truende sorte skyer ude vestfra.
Atomkraftværket er der heldigvis stadig ude vestpå ved Oscarshamn.
Ser lidt dystert ud selv om lyset på havnen bliver tændt.
Et skue ud over Østersøen med Blå Jungfru i baggrunden.
Endnu en dejlig dag er ved at være slut, håber vi kan komme videre imorgen mod Kalmar. Derfra skal Bente rejse hjem mandag.
Vi har aftalt at mødes med Gert og Jytte søndag. Gert skal så sejle med videre mod København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar